Anmeldelse af Chrome OS: Hjernedød fornøjelse uden internet
Samsung og Acer har i denne måned smidt de første Chrome OS-baserede bærbare computere på markedet - det amerikanske marked vel at mærke. Der er endnu ingen forlydender om, hvornår danskerne får lov til at prøve kræfter med de minimalistiske skysurfere.
Men det skal jo ikke udelukke Version2 for at lave en anmeldelse af det nye styresystem. Redaktionen har haft lånt Googles egen officielle beta-maskine, Cr-48 - en modelserie der verden over har dannet rammen for demonstrationer og betatests af det skybaserede styresystem.
Selv om modellen aldrig kommer i masseproduktion, ændrer det ikke ved, at den åbner op for en ganske uanfægtet oplevelse af kerneproduktet i den nye computerplatform - styresystemet.
At testhardwaren i dette tilfælde faktisk ikke er relevant for den almindelige forbruger, ville i mange andre sammenhænge danne grundlaget for en lige så irrelevant anmeldelse. Men det er netop en af Googles pointer med at lave et styresystem, hvis grundkerne er placeret i skyen, at det uanset hvilken hardware man bruger, altid er fuldt opdateret. Det sørger Google nemlig for.
Darth Vader i skysovs - anonymt design uden plingeling
Selv om den brede forbrugerskare ikke vil kommer til at kunne købe Cr-48, så skal der alligevel nævnes et par ord om de hardwaremæssige rammer, som styresystemet er anmeldt på. Kassen er nemlig af en overraskende høj kvalitet, i forhold til at der er tale om et stykke testhardware.
Det er tydeligt, at den 12,1 tommer store maskine er designet til at sikre, at det ikke er de fysiske rammer, der skæmmer oplevelsen af Googles nye skyprodukt. Det har fået Google til at designe en maskine, der kunne stamme fra en CAD-tegners stereotype mockup af en bærbar computer.
Den umiddelbare kommentar fra et andet redaktionsmedlem var “fin, men lidt anonym”. Og det er egentlig maskinens fysiske udtryk i en nøddeskal. Relativt udtryksløs maskine, som du med ro i sindet kan præsentere for svigermor - med mindre selvfølgelig at designet, som hos undertegnede, henleder dine tanker til mørke Stjernekrigsanalogier.
Den er belagt med et mørkt, ru gummimateriale, der går igen over hele maskinen. Der er ingen klistermærker, producentlogoer eller andre ting, man normalt finder på en bærbar computer. Også tasterne er overtrukket med et gummimateriale, der dog har en mere plan overflade end resten af maskinen.
Tastaturet er et kapitel for sig. Lavprofiltasterne er let adskilte i bedste Apple-stil, og responsen giver en klar fornemmelse af hvornår tastetrykket er aktiveret, takket være kombinationen af tasternes korte glidebane og en tilpas modstand i toppen af tastetrykket.
En mindre ting, der skæmmer lækkerhedsfaktoren, er mellemrumstasten. Hvor resten af tasterne føles gedigne og faste, efterlader mellemrumstasten en lidt plastikagtig fornemmelse og en mere løs lyd end resten af tastaturet. Det er synd, da resten af tastaturet ellers er en fornøjelse at skrive på. Men da der ikke er tale om et produkt, der er beregnet til det brede marked, og det er uvist om der er tale om en isoleret fejl på redaktionens testeksemplar, så må det anses som tilgiveligt.
I brug
Når man tænder for maskinen, går der små 10 sekunder før man når til login-skærmen for de forskellige brugerprofiler, der har oprettet sig på maskinen.
Her kan man nemt og hurtigt tilføje sin Google-konto, hvilket er et must for at kunne bruge styresystemet. En mindre guide præsenterer herefter brugeren for en navigationstest, der udstyrer brugeren med et basalt kendskab til at kunne navigere rundt i systemet efter learning-by-doing princippet.
Når man er færdig med opsætningen, og har tilknyttet maskinen et trådløst netværk (meget vigtigt!), bliver man præsenteret for et klassisk Chrome-browservindue - hvormed man er i gang.
Efter mange år som inkarneret desktop-bruger, måtte undertegnede tage sig selv i konstant at lede efter browserens minimer-knap for at komme ud og lege med det “rigtige” styresystem.
Det kræver med andre ord lidt tilvænning, at systemets funktionalitet udelukkende er baseret på det, som man kan finde i systemets browservindue. Det bagvedliggende skrivebord og filsystemet ligger skjult i Googles serverfarme.
Når man først er kommet sig over manglen på en minimer-knap, kan man ellers gå i gang med at udforske, hvad det er, at Googleskyen har at tilbyde. Styresystemets hovedmenu består af en simpel applikationslauncher, hvorfra man både kan starte de præinstallerede og velkendte skyprogrammer fra Googles suite, men også de programmer og spil, som man har installeret fra den tilknyttede Chrome Webstore.
Benævnelsen ‘installeret’ er nok en overdrivelse. Størstedelen af de programmer, som blev afprøvet i testperioden, var dybt afhængige af en internetforbindelse for overhovedet at kunne starte. Af de afprøvede applikationer var det faktisk kun verdensplagen Angry Birds, som kunne startes uden adgang til internettet. Mere om den problematik senere.
Programudvalget er ikke prangende. Jovist, der er en del programmer at vælge imellem, men langt størstedelen er blot gratis HTML5-udvidelser af forskellige hjemmesider, nye temaer og ubetydelige små minispil. Undertegnede fandt tilmed et program i butikken, der efter installationen og forsøg på opstart alligevel måtte bebude, at det endnu ikke understøttede platformen - men skam arbejdede på sagen.
Det er ikke i denne butik, at man finder de tunge og professionelle programmer som Officepakken og Adobe Photoshop. Systemets kernefunktionalitet må derfor i første omgang blive mål og vejet ud fra Googles egne standardapplikationer, som generelt fungerer efter hensigten på systemet.
Google Apps - den trofaste kerne
Man skal ikke forvente, at der følger en masse ekstra funktionalitet med Googles applikationspakke, bare fordi de nu bliver tilgået fra virksomhedens eget styresystem. Funktionaliteten er den samme, men kernen er, at det aldrig har været lettere og hurtigere at tilgå programmerne.
Hvis man klapper maskinen sammen og lader den gå i dvale, så er maskinen klar til brug i løbet af et sekund, efter at skærmen bliver løftet igen. Der går vitterligt ingen tid. Men her skal man være opmærksom på, at maskinen mister forbindelsen til internettet efter at have været i dvale noget tid.
Da undertegnede for eksempel havde ladet sit Google Docs dokument stå åbent, da systemet blev sat til at gå i dvale, så var dokumentet umiddelbart klar til at blive skrevet i med det samme, efter at systemet kom ud af dvalen. Men eftersom maskinen i mellemtiden havde mistet forbindelsen til den trådløse router, blokerede den pludselig efter nogle sekunder muligheden for at skrive i dokumentet, og tillod først indtastninger igen efter at forbindelsen var fuldt genoprettet og dokumentet automatisk var blevet gemt.
Det er i og for sig en ganske praktisk løsning, der sikrer, at brugerens arbejde ikke går tabt. Men det er samtidig et praktisk punkt, der afslører hvor følsom maskinen er over for manglen på internetforbindelse.
For hvis maskinen ikke har adgang til nettet er det simpelthen ikke muligt at bruge maskinen til noget som helst. At det end ikke er muligt at fortsætte sit arbejde uden netforbindelse, enten på eget ansvar eller ved at give brugeren mulighed for at gemme sit arbejde på et midlertidigt lokalt lager, er langt fra optimalt og vil holde mange brugere fra at anskaffe sig en sådan maskine.
Internettet - hjertet og forbandelsen
For netop på dette punkt mærker man for første gang for alvor, at der er tale om en platform, der 100 procent lever i skyen. En velfungerende internetforbindelse er ganske simpelt en bydende nødvendighed for at bringe liv i en ChromeBooks gevanter. Og selv om de officielle modeller fra Samsung og Acer også fås med 3G modem, så er den stabile internetforbindelse ikke nødvendigvis garanteret for brugeren, der som det mindste bare vil have lov til at skrive et tekstdokument.
Men med Chrome OS har Google taget det første spæde skridt i en retning, hvis potentiale for det første bestemt ikke er uinteressant, og for det andet forsøger at genfortolke den måde, brugere har brugt computere på de sidste 20-30 år.
Hardware og platforme er ikke længere interessant. Det centrale er den funktionalitet og det værktøj, som vi søger. Med ChromeOS får man nogle basale funktionaliteter stillet til rådighed, som man kan få adgang til på sekunder, uden at man behøver have forståelse for styresystemer, filsystemer og softwareopdateringer. Men det ændrer ikke på den store praktiske sandhed, der skygger over den nuværende inkarnation af CromeOS.
Uden internet bliver maskinen reduceret til en hjernedød marionetdukke, der i sig selv er totalt blottet for formål uden en direkte forbindelse til sin Google-herres servere. Selv om man jo altid tage sig et spil Angry Birds, mens forbindelsen bliver genoprettet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.