Microsoft klar til ny kamp mod Google i skyen med Office 365

28. juni 2011 kl. 10:43
Microsoft klar til ny kamp mod Google i skyen med Office 365
Illustration: Version2.
Microsofts afløser for BPOS er nu klar til at blive kastet ind i kampen om de kunder, som ønsker e-mail, dokumentdeling og kontorprogrammer på abonnementsform.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Google har med Google Apps forsøgt at æde sig ind på Microsofts territorium. Nu er Microsoft klar med et modsvar baseret på selskabets nyeste udgave af Office-platformen.

Microsoft lancerer tirsdag officielt Office 365, som afløser den eksisterende Business Productivity Online Suite, BPOS. Den største forskel på de to er, at Office 365 indeholder de nyeste versioner af Microsofts software.

Det vil sige, at man eksempelvis kan købe sig til sites på Sharepoint 2010 og bruge Lync til kommunikation. Men man kan samtidig også få adgang til at bruge Office Web Apps sammen med en normal kontorpakke.

Det sælges alt sammen på abonnementsbasis ud fra et omfattende menukort med flere pakker, som varierer fra fem dollars til 27 dollars pr. bruger om måneden. Som altid skal man dog forvente, at der er indbygget en vis elastik i priserne, især hvis Microsoft har mulighed for at fortrænge en konkurrent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og den primære konkurrent ser lige nu ud til at være Google Apps. Google har da også svaret igen på Microsofts lancering ved at opfordre til at finde 365 grunde til at vælge Google Apps frem for Office 365. Foreløbig har Google dog kun selv formået at finde på fem argumenter og vil have Google Apps-brugerne til at finde på de resterende 360.

Generelt peger de fleste analytikere på, at Google har en fordel, når det gælder mobilitet og samarbejde, mens Microsoft er lettere at komme i gang med og tilbyder mere velkendte værktøjer. InformationWeek har sammenlignet de to tilbud på 10 punkter og konkluderer, at Microsoft lige nu ser ud til at have en fordel.

Geekwire skriver også, at Microsoft selv forventer at have en fordel hos virksomheder, som har behov at køre blandede miljøer. Både Google Apps og Office 365 bygger på cloud computing, men Microsoft tilbyder blandt andet kunderne den fulde Office-pakke lokalt på klienterne, ligesom det er muligt at køre visse servertjenester internt i stedet for i skyen.

Til gengæld har Microsoft ikke gjort det let for eksisterende BPOS-kunder at flytte til Office 365. Med Office 365 lover Microsoft adgang til hele tiden at få de nyeste udgaver af selskabets software, men til gengæld er båndet kappet til ældre platforme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis man i dag kører BPOS kan man have ældre server-software stående lokalt, som fungerer sammen med BPOS, men Office 365 er beregnet til at fungere med sidste skrig i Microsofts Office-familie. Derfor kan BPOS-kunder med lokale tjenester få vanskeligt ved at skifte til Office 365, skriver Infoworld.

I modsætning til Googles gratis webbaserede kontorpakke har Microsofts tilsvarende Office Web Apps endnu ikke formået at tiltrække sig stor opmærksomhed. Men netop forskellen mellem Office Web Apps og Google Docs kan blive en vigtig faktor, skriver Seattle Post-Intelligencer, fordi Microsoft blandt andet understøtter redigering af flere dokumentformater.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning