Google tager Streetview-cyklen på kanalrundfart i København

28. juni 2011 kl. 14:32
Københavnere og turister kunne tirsdag se en af havnerundfartens både med en usædvanlig passager, men det er uvist, om billederne nogensinde bliver brugt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Googles danske afdeling bød tirsdag pressen på en tur med én af DFDS' kanalrundfartsbåde. Om bord var en usædvanlig passager, nemlig Googles Streetview-cykel, som normalt bliver brugt til at fotografere og kortlægge cykelstier og andre steder, hvor Googles biler ikke kan komme frem.

Ifølge Google skulle turen med kanalrundfarten bruges til at fotografere Københavns kanaler, så man kunne se den danske hovedstad fra søsiden via Googles korttjeneste Google Maps.

Det er dog uvist, hvorvidt Google faktisk kommer til at bruge billederne til noget. Sidste år inviterede Google nemlig også pressen til et arrangement med Streetview-cyklen som hovedperson i en tur op ad sneglegangen i Rundetårn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men de billeder blev aldrig brugt, fordi det ikke var muligt at få GPS-modtagerne til at fungere inde i tårnet, skriver føreren af cyklen, Franz Hansen, i en kommentar til Youtube-klippet med Version2's videooptagelse af cykelturen.

»Nej, der blev ikke noget ud af det, grundet GPS-signalet gik helt fløjten. Der blev spurgt, om de (Google) kunne rette det, hvis de havde de givne mål og afstande. Men indtil nu er det som et pr-stunt,« skriver Franz Hansen i sin kommentar.

Google tog forud for tirsdagens havnerundfart da også forbehold for blandt andet vejrliget, og om vandstanden ville tillade udstyret at sejle under de lave broer.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning