Sony lancerer bærbar topmodel på blot 1,2 kg med SSD

28. juni 2011 kl. 16:065
13 tommer refleksfri skærm, kulfiberkabinet, SSD, oplyste taster og en vægt på blot 1,2 kilogram. Men sørg for at sidde ned, inden du læser prisen på Sonys nye Vaio Z.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

24.000 kroner. Ligesom et fastgroet stykke plaster er der ingen grund til at trække pinen ud. 24.000 kroner er nemlig prisen for Sonys nye Vaio Z bærbare pc til professionelle. Det er dog for topmodellen inklusive et specielt stykke ekstraudstyr. Hvis it-budgettet er stramt, tilbyder Sony også to mindre veludrustede modeller til henholdsvis 20.000 og 15.500 kroner.

Sony har med den nye version taget handsken op fra de nye Apple Macbook Air og Samsungs 9 Series, som umiddelbart er de direkte konkurrenter, selvom både Dell, HP og Lenovo også byder ind på markedet for de absolutte topmodeller inden for bærbare pc'er.

Den nye Vaio Z har en skærmstørrelse på 13,1 tommer, som lige nu er den moderigtige størrelse for bærbare pc'er til forretningsfolk på farten, fordi den giver plads til at rumme en god processor og et rummeligt batteri, men samtidig ikke fylder for meget.

Sony har også givet skærmen en særlig antirefleksbehandling, som skal reducere lysreflekser, men ifølge Sony bevarer de klare farver. Opløsningen ligger også over, hvad man finder i den mere økonomiske ende af spektret, med 1.600 gange 900 pixel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mest opsigtsvækkende er nok vægten, som inklusive et batteri, der skulle kunne give op til syv timers drift, blot er på 1,18 kilogram. Det lader sig gøre ved hjælp af kulfiber i kabinettet. Hele låget er således fremstillet i kulfiber.

Samtidig har Vaio Z intet indbygget optisk drev. Det holder også tykkelsen nede på 16,7 millimeter. Til gengæld kan man købe et helt specielt eksternt diskdrev til Vaio Z.

Sony har nemlig lavet en særlig Power Media Dock, som kan tilsluttes via Intels Light Peak-port. Udover dvd-drevet indeholder docken også en AMD Radeon HD 6650M grafikprocessor, ekstra videoudgange og et Ethernet-stik.

Grafikprocessoren i docken kan ikke blot bruges til afspilning af dvd-film, men kan også bruges til afvikling af grafiktunge applikationer, når pc'en er tilsluttet.

Docken følger med i pakken for den dyreste Vaio Z-model, som er udstyret med en Intel Core i7-2620M-processor, otte gigabyte RAM og en 256 gigabyte SSD. Faktisk er SSD-diske standard på alle Vaio Z-modellerne, men på den mindste model må man nøjes med 128 gigabyte.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
5
29. juni 2011 kl. 11:14
Re:Re: Re:Re:Ikke noget nyt under solen | dårlig reklame

Nej, så dårlig er min hukommelse heller ikke. Men den skule bestilles specielt (ikke standard konfig)

4
29. juni 2011 kl. 11:09
Re: Re:Re:Ikke noget nyt under solen | dårlig reklame

Jeg tænkte på eks. Dells ultra-bærbare Latitude, kan ikke huske model nr. Den havde: Dual-Core 4 GB RAM 64 GB SSD 13,3 tommer skærm trådløst netværk, alm. netværk + 3g bredbånd vægt 1,2 kg (tilgiv mig, hvis det ikke er helt præcise opgivelser)

Du tænker nok på Dell Adamo, som havde nogenlunde de specifikationer, bortset, at vægten var cirka 1,8 kilogram. Dell lavede senere en Adamo XPS, som vejede 1,54 kilogram.

Mvh. Jesper Stein Sandal Version2

3
29. juni 2011 kl. 10:38
Re:Re:Ikke noget nyt under solen | dårlig reklame

@Jesper Nej, det kan jeg faktisk ikke, for de forhandles ikke længere. Jeg tænkte på eks. Dells ultra-bærbare Latitude, kan ikke huske model nr. Den havde: Dual-Core 4 GB RAM 64 GB SSD 13,3 tommer skærm trådløst netværk, alm. netværk + 3g bredbånd vægt 1,2 kg (tilgiv mig, hvis det ikke er helt præcise opgivelser) Selvfølgelig er det ikke ligeså godt som Sonys nyligt lancerede, men basalt set var den det samme: meget let, rimeligt kraftig, SSD (hurtig opstart). Optimeret hardware i ultralet chassis af magnesium.

Min pointe var bare, at det Sony leverer ikke er noget nyt i en kategori, der ikke er så udbredt i DK: ultralette bærbare med power.

2
29. juni 2011 kl. 09:50
Re: Ikke noget nyt under solen | dårlig reklame

Det er nyt for mig. Kan du ikke lige linke til et par bærbare, der for to år siden havde en 256 gb SSD, 7 timers batteritid med datidens kraftigste standardprocessor, 13-tommer skærm og en vægt på 1,2 kilogram?

vh.

Jesper Version2

1
29. juni 2011 kl. 02:36
Ikke noget nyt under solen | dårlig reklame

Der er mange producenter, der har kunnet præstere lignende specs i snart lang tid (ca. 2 år) - bortset fra processoren. Faktisk forstår jeg ikke nyhedsværdien i artiklen, men det er da en udmærket maskine...engang