Opera: Vi frygter ikke mobil Chrome-browser fra Google

5. juli 2011 kl. 15:211
Opera: Vi frygter ikke mobil Chrome-browser fra Google
Illustration: Reidar.
Lanceringen af Opera Mini til Android har været en massiv succes for norske Opera, men selskabet frygter ikke, at Google selv kommer stærkere på banen med en mobil Chrome-udgave.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Overraskende for mange Android-brugere er sikkert, at der ikke følger en decideret Chrome-browser med fra Google selv, når man erhverver sin Android smartphone. Den browser, som følger med Android, er godt nok en Chromebaseret browser, men Google har valgt ikke at understrege sammenhængen i første omgang. Der har dog været tale om, at Google vil komme med en fuld Chrome-browser på version 3.0 af Android, kaldet Honeycomb.

Men udsigten til at skulle konkurrere med Google Chrome på mobilplatformen får ikke det norske browserfirma Opera til at ryste på hænderne.

»Uanset, hvad de kommer med, så må vi bare lave noget, der er bedre. Vi er vant til konkurrence i Opera. Vi har konkurreret med Microsoft i mange år,« siger administrerende direktør i Opera Software Lars Boilesen til Version2.

Opera Software har ellers netop noteret en af sine allerstørste successer med Opera Mini til smartphones, der anvendes af over 120 millioner brugere hver måned. Men ifølge Lars Boilesen er den største succes for Opera deres gennembrud over for mobiloperatørerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det, der har været vores helt store succes de sidste år - også økonomisk, er, at operatørerne arbejder med os, for de er bange for Google og Apple, der vil trække kunderne over, og vi kan tilbyde den samme serviceplatform, og så er vi blevet utroligt store i markeder som Rusland og Indonesien og Afrika - der hvor væksten er - og de operatører, der er der, de er meget nervøse for den udvikling, der sker i den vestlige verden,« siger han videre til Version2.

Heller ikke når det gælder sammensmeltningen mellem browsere og smarte applikationer forventer direktøren at Operas position er truet. Lars Boilesen peger blandt andet på, at der i Rusland findes masser af smarte applikationer, som vi blot ikke kender til i Vesten, og kvaliteten i såvel kort- og mail-applikationer er bedre end eksempelvis Googles. Han tilføjer at Google på det russiske marked heller ikke er så stort et brand som i eksempelvis Skandinavien eller USA, men at Google i Rusland er nødt til at reklamere for sine tjenester på eksempelvis tv.

Han erkender dog, at der stadig ligger nogle markedsmæssige udfordringer for Opera.

»Det handler om at lave unik software, for så bruger folk det. I Danmark, Norge og USA, der er vi meget optaget af Google, og vi må se på de markeder lidt senere, men vi er ikke så nervøse for Google, som i øvrigt er vores største kunde. Vi kommer til at samarbejde med Google på mobilområdet, så det er vi ikke nervøse for,« siger Lars Boilesen til Version2.

Af de seneste tal fra internetanalysefirmaet StatCounter fremgår det, at Opera har en samlet markedsandel på 1,74 procent, hvilket er mere end en halvering i forhold til juni 2009. Google Chromes andel er steget fra 2,8 i juni 2009 til 20,6 i den seneste opgørelse. I markeder som på det russiske og det hviderussiske er Opera dog stadig den mest benyttede browser, selv om Google også på disse markeder tager markedsandele.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
5. juli 2011 kl. 21:00
Respekt

til den mand, han vil konkurrere ved at lave noget bedre, istedet for at trække patent tudekortet.