Microsoft klar med IE10 og Mango til udviklere

5. juli 2011 kl. 13:561
Microsoft bruger virtuelle arbejdsheste til at aflaste webgrafikken og sætte turbo på Internet Explorer 10. Se her hvor effektivt det er.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hjemmesider kommer til at ligne “rigtige” applikationer, når Internet Explorer 10 kommer på banen - måske allerede som betaudgave sidst på året. Baggrunden er anvendelsen af HTML5, der giver nogle langt bedre måder at designe og opbygge hjemmesider på, men også selve funktionaliteten får et gigantisk skub frem.

Blandt de nye muligheder peger platformsevangelist i Microsoft Bjarne Dollerup på muligheden for at lade tekst svøbe sig om et billede, som man kender det fra tekstbehandling, og så bliver det muligt at flytte rundt med elementer på en hjemmeside bare ved at flytte dem med musen. Men mest af alt, så kommer brugerne af IE10 til at mærke en kraftig forbedring af performance, der blandt andet betyder, at Microsoft eksempelvis vil kunne vise multimedieindhold med flere frames per second end konkurrenten Google Chrome.

»Vi er allerede startet kraftigt med IE9, men med IE10 udnytter vi endnu mere alle muligheder for at accelerere afvikling af kode uden for browseren, så vi kan få en meget hurtigere og meget flottere hjemmeside,« siger han til Version2.

Se IE10 preview 2 her:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Remote video URL

Microsoft har allerede nu lagt en demo ind af mange af de nye muligheder, så man helt konkret kan se, hvad de nye funktioner kan bruges til. Eksempelvis kan man lege den klassiske magnet-ord-på-køleskab-leg blot ved at flytte ordene rundt på skærmen.

Microsoft testdrive

Også når det gælder Windows Phone 7-opdateringen Mango er der tænkt på udviklerne. Her bliver der mulighed for anvendelse HTML5, og platformen vil have en fuld IE9, hvilket betyder, at udviklerne slipper for en del af besværet med at skulle vedligeholde forskellige platforme. Eksempelvis vil IE9 på Mango selv kunne “se”, hvor stor skærmen er og justere CSS-scriptet i overensstemmelse hermed.

»For mange indholdsleverandører vil der være store fordele, for det vil være meget lettere at vedligeholde sine applikationer,« siger Bjarne Dollerup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som noget nyt kommer der også langt bedre integration til Microsofts søgemaskine Bing, hvor det vil være muligt for applikationer at tage fat direkte i søgeresultatet, så en søgning på et pladecover kan føre en direkte til den butik, hvorfra musikken kan hentes.

Endvidere vil der for danske udviklere være understøttelse af dansk, dansk tastatur fremover bliver standard.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
5. juli 2011 kl. 15:42
sikke de kan...

Der er sket noget siden den frygtelige IE6. Selv er jeg Firefox fanboy men dejligt at IE er vækket til live igen så vi slap for 6'eren.

Videoen ser lovende ud - glæder mig til at testkøre 10'eren.