Jeg er i skrivende stund (2009) en midaldrende herre på 53, og må vel dermed kategoriseres som en af de ældre årgange i dette forum.
Jeg har været med fra PC'ens spæde barndom, selvom begrebet PC (Privat Computer) tilbage i 80érne endnu ikke var indført i det danske sprog.
Min første computer var en tidlig udgave af Sinclair ZX Spectrum (den med viskelæderne) med en 3,5 MHz processor og 16kb ram, og den var i princippet blot en datamat med en grafisk brugergrænseflade.
Den benyttede en kassettebåndoptager som lagerenhed og et almindeligt 14'' fjernsyn som skærm.
Eller var det en 12''.??
Grafikken var - set med vore dages øjne - temmelig mangelfuld, men dengang havde vi jo ikke noget sammenligningsgrundlag.
Blot det, at ganske almindelige mennesker havde mulighed for at købe en datamaskine, var ikke mindre end en sensation.
En Milepæl af format.
Og så kunne man oven i købet spille spil på den.
Samtidig var Commodore på markedet med deres VIC 20 og efterfølgende 64´er og 128´er. Og indrømmet - det kriblede i fingrene for at få fat i en af disse nye vidundermaskiner.
Men jeg havde jo lige brugt over en månedsløn på min ZX´er.
Først da Commodore lancerede Amiga 500 slog jeg til - og hold da kæft en forandring.
Jeg benyttede stadig mit gamle 14'' fjernsyn som monitor, men grafikken var 1000 gange forbedret.
I stedet for at flytte rundt på en figur bestående af 9 firkanter, var det nu 'levende' mennesker jeg dirigerede rundt på skærmen.
Jeg kan huske, jeg var ved at falde ned af stolen af ren benovelse, da jeg første gang så startsekvensen af Ports of Call, hvor en trækasse bliver losset af på kajen.
* * * * *
Amiga´en blev flittigt benyttet af hele familien. Både til spil og dataopbevaring. Vores årsregnskaber kunne ligge på en enkelt diskette, og så kunne vi endda printe det ud på papir.
Efterfølgende - da priserne på computere faldt drastisk - blev Amiga´en skiftet ud med en regulær PC. Og samtidig øgedes mine muligheder for maskinens anvendelse.
Jeg kunne pludselig tilkoble mig noget der hed internet, og komme i forbindelse med andre mennesker.
Det var bare teknologi, der ville noget. Familie og venner var grønne af misundelse.
Samtidig blev der ad åre udviklet nye programmeringssprog som afløsning for bla. det gamle Basic.
Og idag er det muligt for menigmand at udvikle sine egne professionelle programmer og spil, uden rent faktisk at være professionel.
* * * * *
Jeg er ikke professionel.
Jeg har hverken uddannelse eller svendebrev på noget indenfor Data eller IT.
Jeg er vel nærmest, hvad man kan kalde autodidakt.
Selvlært.
Alligevel - har jeg erfaret - kan jeg på nogle punkter måle mig med flere andre, som har tilskrevet sig selv titlen 'professionel'.
Begrebet 'professionel' er en usammenlignelig størrelse, og definerer ikke den enkeltes formåen.
Derfor er vi alle amatører indtil det modsatte er bevist.