UI design

Tags:    diverse
Skrevet af Bruger #58 @ 12.06.2001
Design af brugerinterface

I denne artikel vil jeg fortælle lidt om hvordan man designer pæne og indbydende brugerflader (UI'er). Jeg vil give nogen tips mht. placering af kontroller, farver og andre ting.

Placering af kontroller

En af de vigtigste ting i et godt brugerinterface er en logisk og indbydende opbygning. Prøv at se på disse to billeder:




Læg mærke til hvor forvirrende det første billede ser ud. Nu er det et ekstremt eksempel, men alligevel. Kontrollerne sidder alt for tæt sammen og det ser ikke særlig ensartet ud (f.eks. er den venstre kant i edit-boksene ikke lige). Dialog-boksen på det andet billede kan præcis det samme, den ser bare mere indbydende ud og er nemmere at gå til.
Man lægger dog også mærke til hvordan pænere UI'er fylder mere på skærmen. Hvis du skulle løbe tør for plads, så skal du endelig ikke begynde at klumpe kontrollerne sammen! Så er det smartere at bruge property pages (tab-kontroller).

Ensartethed

Bare fordi man har nem adgang til mange kontroller med mulighed for et specielt udseende, behøver det ikke betyde at man behøver bruge alle sammen! Brug hellere én enkelt type knap, én type edit-kontrol, én type listbox osv. Og de forskellige kontrol-typer må også gerne minde om hinanden. Det giver et mere professionelt udseende hvis alt i programmet har samme grunddesign.

Farver

Let's beat it! Hvis nogen farver er dårligt valgt vil man normalt holde sig langt væk. Når du designer dit UI, så prøv så vidt muligt at bruge Windows' standardfarver (i Delphi hedder de f.eks. clBtnFace, clWindow, clBtnShadow osv.), af den simple grund at det sandsynligvis er nogen farver brugeren selv har valgt og godt kan lide. Det giver også en vis ensartethed mellem programmerne, som igen giver en større "tryghed".
Du kan dog sagtens bruge andre farver end Windows'. Det fungerer dog normalt bedst i programmer der kører fuldskærm, og der således ikke er noget at "sammenligne med". Hvis du bruger dine egne farver kan det også se bedre ud hvis du bruger kontroller det matcher med resten af programmets "feel". Prøv at se på dette billede:


Den grønne knap passer meget bedre til baggrundsfarven. Når og hvis du vælger at bruge dine egne farver, så sørg også for at farverne er behagelige at se på! Ingen vil forsøge sig at læse skrigende gul på postkasserød.

Konklusion

Det et designe et UI er meget en smagssag, men der er dog nogen ting man bør overholde. Det skal ikke være uudholdeligt at se på, eller virke uprofessionelt eller overlæsset. Jeg vil så lige pointere at jeg ikke kan garantere for at alle har samme smag som mig! Hvis du er uenig i noget af det jeg har skrevet, så er det helt i orden. Jeg kan så bare ikke garantere for at jeg vil bruge dine programmer! :-)


Hvad synes du om denne artikel? Giv din mening til kende ved at stemme via pilene til venstre og/eller lægge en kommentar herunder.

Del også gerne artiklen med dine Facebook venner:  

Kommentarer (0)

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
t