ASP for begyndere - 1. del

Tags:    asp
Skrevet af Bruger #2371 @ 25.01.2005

Hvad er ASP?


ASP står for Active ServerPages, og det er faktisk meget sigende. ASP gør det nemlig muligt at lave hjemmesider, hvor brugeren (klienten) har mulighed for at kommunikere med serveren (der hvor din hjemmeside ligger).
ASP kaldes normalt for scripting, men har meget tilfældes med programmering, hvilket du måske vil opdage, hvis du en dag skulle få lyst til at prøve det også.

ASP er en serverside-teknologi. Det vil sige, at dine koder fortæller serveren, hvad den skal gøre. Med andre ord, serveren læser dine koder, som opgaver, der skal udføres.

Hvad kræves der for at lave ASP-sider?


1.) ASP kræver har et rimelig kendskab til HTML-koder, da ASP ikke kan vises til brugerne uden HTML.
2.) Derudover kræver ASP, at det ligger på en server, der kan afvikle de koder du skriver. Stort set alle webhoteller understøtter ASP, og der er mange af dem, der er gratis. Hvis du imidlertid ikke kan finde et, så kan man gratis installere IIS på de fleste af Microsofts styresystemer (Windows). (Hvis du vil se mere om, hvordan du installerer IIS kan du prøve at kigge artiklen Start på ASP 1)
3.) Derudover skal du bruge en teksteditor. Denne har du allerede installeret, for du kan bruge den samme type teksteditor, som du laver HTML-sider i. (F.eks. Notesblok, TextPad). Dog kan det være en fordel at finde en, som har linienummerering, hvorfor finder du ud af senere ;)
4.) Og til sidst skal du bruge en masse tålmodighed.

Og så går vi igang...


Som jeg skrev før kan ASP ikke vises uden HTML, så derfor skal vores ASP-kode lægges ind mellem vores HTML-koder. Rent teknisk set kan vi placere ASP-koder overalt i dokumentet. Vi skal blot huske at lægge alle koderne mellem <% og %>. Det fortæller serveren, hvor den skal læse det som ASP, og hvor det er normal HTML:
Fold kodeboks ind/udKode 

For at gøre serveren opmærksom på, at den skal afvikle den som en ASP-side i stedet for bare at sende den videre, gemmer vi den som MinSide.asp
Hvis du åbner siden nu vil du se, at der står Hej, dette er mit første ASP-dokument.

Hvis du kigger i source-koderne for dit HTML-dokument vil det ligne et normalt HTML-dokument. Det er fordi klienten kun modtager resultatet af de opgaver du giver serveren. Med response.write bad du serveren om at skrive <big>Hej, dette er mit første ASP-dokument</big>.
Hvis dette havde været en guide til mere øvede brugere havde jeg i stedet skrevet, at vi brugte objektet Response og metoden Write til at udskrive en streng til klienten. Det vil jeg måske forklare mere om, hvis jeg skriver nogle fortsættelser til denne artikel. I mellemtiden vil jeg omskrive de tekniske udtryk, så almindelige mennesker også forstår dem.

Funktioner


Det vil normalt ikke være noget specielt bare at udskrive en tekst med ASP. Det kan vi jo også gøre med normal HTML, men hvad nu hvis vi dine brugere gerne vil vide, hvad klokken er?
Lad mig komme med et eksempel på, hvordan ASP kan bruges på en mere spændende måde.
Vi vil gerne sørge for, at brugerne ved hvad klokken er, og det er f.eks. her ASP kommer ind i billedet:
Fold kodeboks ind/udKode 

Her bruger vi igen Response.Write til at udskrive noget, men i stedet for at udskrive en fast tekst, som vi har skrevet, brugte vi en af de mange indbyggede funktioner - Now(). Muligheden for at bruge funktioner er en af de mest brugbare ting i ASP.
Der er utroligt mange funktioner, så det ville være dumt at nævne dem alle her. I stedet vil du se nogle af de mest brugbare i mine kommende eksempler, og ellers kan du finde Microsofts dokumentation for VBScript, som er det vi bruger på adressen:
http://msdn.microsoft.com/library/default.asp?url=/library/en-us/script56/html/vbscripttoc.asp

Når der er kommet lidt flere artikler vil jeg eventuelt også komme ind på, hvordan du kan lave dine egne funktioner.

Variabler


En anden af de mest nyttige ting i ASP er, at der kan bruges variabler. En variabel er en slags beholder, hvor vi kan gemme forskellige data. F.eks. kan man lave en form i HTML, som så kan gemmes eller udskrives med ASP.
Der er mange måder at bruge variabler på, men jeg vil lige vise et eksempel på, hvordan man f.eks. kan skrive en personlig hilsen til sine brugere.
Det vi vil gøre er at bede dem skrive deres navn, som så sendes videre sammen med brugeren.
Den første side vil vi kalde Default.asp, som er standard-navn for startsider de fleste steder.
Default.asp vil se sådan ud:
Fold kodeboks ind/udKode 

Dokumentet viser sådan set bare en form, hvor brugeren skal indtaste sit navn. Når brugeren så trykker på Videre-knappen vil vedkommende blive sendt videre til Velkommen.asp, som f.eks. kunne se sådan ud:
Fold kodeboks ind/udKode 

Hvis du kører denne side vil det du indtastede i skrivefeltet blive skrevet to steder og på to forskellige måder. Programmører er nogle af de mest dovne væsner i verden, så derfor behøver man ikke at skrive Response.Write, hvis man bare skal have udskrevet en enkelt variabel, så kan man bare skrive <%=variabelnavn%> i stedet for. Til gengæld kan man med Response.Write sagtens udskrive en variabel sammen med noget andet tekst, når mange man husker at sætte " & foran variablen og & " bag variablen (Læg mærke til, at der bagerst står & "", når der ikke står noget bag variablen.


Afslutning


Nu har du et nogelunde begreb om, hvordan ASP-kode i virkeligheden ser ud, og nu ved du, at det faktisk er ret logisk bygget op.
Jeg vil gerne slutte dette kapittel af med at forklare, hvordan du indsætter kommentarer i dine koder. I mine nuværende eksempler har der ikke været så meget brug for dem, men et godt kommenteret script er lettere at rette i for andre, hvis du skulle få brug for hjælp, eller hvis du laver en kompliceret kode, som skal rettes efter noget tid.
Fold kodeboks ind/udKode 

En kommentar skrives altså bag et '-tegn. Skal du bruge flere linier, så sæt '-tegnet på hver linie.


Det var så alt for nu, men alt efter, hvad I synes om artiklen vil jeg overveje at skrive flere :)

Hvad synes du om denne artikel? Giv din mening til kende ved at stemme via pilene til venstre og/eller lægge en kommentar herunder.

Del også gerne artiklen med dine Facebook venner:  

Kommentarer (8)

User
Bruger #123 @ 10.02.05 10:38
Udemærket artikel, omend lidt kort.
User
Bruger #6678 @ 18.03.05 15:24
Ja den giver et meget godt indblik i hvad man kan bruge asp til og hvordan det virker.
Men man lære nok ikke så meget af den.
User
Bruger #2371 @ 08.07.05 01:01
Den er meget kort, men jeg regner med på et tidspunkt at lave en fortsættelse, hvor jeg går tættere på :) Desværre blev min artikel, om hvordan man bygger en chat afvist *G*
User
Bruger #6384 @ 13.09.05 18:15
Fin artikel. Jeg anede intet om asp før, men nu virker det ligefrem interessant.
User
Bruger #8224 @ 31.12.05 22:07
Udmærket. Den har overbevist mig om at det ikke er for indviklet til mig.
User
Bruger #9947 @ 15.05.06 00:43
Fin artikel.
Har faktisk læret meget af det:P
User
Bruger #8223 @ 01.08.06 12:31
Jeg synes den er yderst fremragende. Det er faktisk den første artikel af sin slags, jeg har set, der gør ASP til noget enkelt. De bøger og tut's på nettet jeg har læst har enten forklaret ASP's principper meget besværligt og indforstået, slet ikke, eller på en måde så forfatteren gør sig til en stor mand, ved at få ASP til at fremstå som noget pishamrendebesværligt. Som i den ASP-bog jeg købte for et halvt år siden.

Jeg synes artiklen her gør hvad den skal. Forklarer principperne i ASP på en letindtagelig måde, og at den er kortfattet, betyder at man ikke skal sidde i timevis for at læse igennem igen for at forstå det man ikke lige fik fat i første gang.
User
Bruger #8985 @ 19.05.07 13:00
"Stort set alle webhoteller understøtter ASP, og der er mange af dem, der er gratis."

Det er muligvis rigtigt, men jeg har nu hørt noget andet. Jeg er også enig med de to første kommentarer, den er kort, og man lærer ikke så forfærdeligt meget af den. Ikke at det er dårligt, men hvis du skal sætte folk ind i ASP på denne måde, vil det kræve en hel del artikler tror jeg :)
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
t