Er det korrekt forstået at jeg ikke kan lave og hoste en C# webservice på min lokale maskine hvis ikke jeg har valgt dette under installationen af Visual Studio .Net? jeg har ikke muligheden for at vælge web service under mine muligheder for nyt projekt...
(¯`·._.·[Brian Hvarregaard]·._.·´¯)
Hej,
For at udvikle en webservice eller webapplikation skal du have installeret Visual Studio .NET - alternativt (hvis du bruger ASP.NET) kan du bruge Matrix som kan downloades kvit og frit fra Microsofts hjemmside. Derudover er der sikkert også nogle frie IDEs ude rundt omkring man kan bruge til denne slags udvikling - SharpDevelop for eksempel.
Hvis du ønsker at hoste en webservice eller applikation på din egen lokale maskine skal du selvfølgelig installere en webserver som understøtter det pågældende system. Hvis du vil lave en C#/ASP.NET eller VB.NET/ASP.NET web- service/applikation skal du derfor installere IIS (Iinternet Information Server) som er Microsofts webserver.
IIS skal helst installeres før du installerer VS.NET. Jeg har selv haft problemer med at installere IIS efter installation af VS.NET, derfor tilråder jeg dig følgende:
1. Vælg Kontrolpanel -> Installerede Programmer
2. Vælg Windows komponenter
3. Vælge Installer IIS
Derefter installeres IIS.
Efter dette bør du så afinstallere VS.NET og reinstallere programmet. På denne måde sikrer du dig at der ikke sker problemer og både IIS og VS.NET burde virke uden problemer.
Når du så udvikler din web service i VS.NET så vælger du bare Run og vupti, så sørger Visual Studio for alt det praktiske og starter din browser og kører servicen/applikationen.
[Redigeret d. 29/09-03 12:57:44 af Jacob Rohde]