UdvClient er tilbage!

Tags:    udvikleren-info

Nogen af jer kan måske huske UdvClient, en lille klient der skulle hjælpe alle jer Udviklere med altid at være opdateret omkring Udvikleren.dk. Jeg arbejdede en del på det for over et halvt år siden, men mistede så lidt lysten til at fortsætte. Den er heldigvis kommet tilbage, og på ca. en uge har jeg omskrevet programmet totalt. Kodemæssigt er der sket en masse, men selve programmet ser også lidt nyere og smartere ud, og kan også lidt mere end sidst. Programmet ligger sig nede i din tray, og holder øje med Udvikleren.dk. Hvert 5. minut henter det en XML fil med en MASSE information om forums, IT nyheder, dine buddies, dine grupper og meget andet, og viser dig så en oversigt. Er der kommet noget nyt, får du det af vide. Er der kommet nye tråde i en post du følger med i, får du en besked der lader dig hoppe direkte til tråden. Får du en Udvikleren mail, får du det straks af vide og kan hoppe direkte ind og læse den.

UdvClient er med andre ord et link mellem siden og dig - den sørger for at du ikke behøver at sidde og reloade Udvikleren.dk hvert 5. minut for at se om der er sket noget spændende :). Når UdvClient kører på din maskine, vil du være registreret som online, dvs. andre Udviklere vil kunne skrive direkte beskeder til dig via Udvikleren's Post system, og de vil straks poppe op hos dig. I nyeste version har du endda mulighed for at sætte din status, hvis du fx lige har forladt computeren, så andre ved hvorfor du evt. ikke svarer med det samme. Denne status vil kunne ses af alle andre via Udvikleren.dk's Online udviklere oversigt. Der er i det hele taget en masse smarte muligheder, og der kan komme endnu flere i fremtiden. Jeg udgiver denne version som en Final beta, da jeg mener at programmet er ved at være klar til en endelig version. Der vil dog aldrig være en "rigtig" endelig version, for det er meningen at programmet skal være under konstant udvikling. Det betyder også at forslag, kommentarer osv. modtages med kyshånd :). Jeg har oprettet en tråd om det i vores UdvClient forum, hvor i også finder et downloadlink. Husk at smide lidt kommentarer. Rigtig god fornøjelse med klienten :)



t