Amazon betaler patent-penge til Microsoft for at bruge Linux

Tags:    it-nyheder

Amazon har måttet hoste op med en ukendt sum til Microsoft, fordi firmaet bruger Linux på serverne. Microsoft ejer nemlig patenter, som Linux overtræder, lyder begrundelsen.

Læs hele nyheden her: http://www.udvikleren.dk/Redirect.aspx?mode=version2&id=4080&cst=4



Under den antagelse at Microsoft rent faktisk har ret - hvilket de sandsynligvis ikke har, deres hemmelighedskræmmeri taget i betragtning - det er med al sandsynlighed noget i Amazons egne tilretninger, der gør brug af noget Microsoft-patenteret - og at der er patentkrænkende software i Linux, så er det jo det levende bevis på, at patentsystemet ikke fungerer.

Meningen med patentsystemet er at beskytte idéer mod misbrug. Man opfinder noget, patentbeskytter idéen og kan ad den vej undgå at andre, mere pengestærke, konkurrenter napper idéen og selv producerer den hurtigere og mere effektivt end du kan. Det er alt sammen fryd og gammen.

Men idéen med patentsystemet ryger, når man holder hemmeligt overfor de brede masser, hvilke patenter der rent faktisk er tale om. Især når man ikke går efter dem, der skriver koden der bryder patenterne, men venter med at sagsøge de rigeste brugere af den patentbrydende kode. Vi er ude i at patenter ikke bliver brugt af Microsoft til at forhindre at deres idéer bliver misbrugt, men til at presse penge ud af dem, der uforvarende bruger kode der har med Microsofts patenter at gøre. Microsoft beviser hermed at de ikke er interesserede i at den patentkrænkende kode skal fjernes fra Linux - det er meget bedre forretning at man intet ved om dem, før det er for sent. Det er misbrug af patentsystemet, og det kan enhver da se. Og alligevel er der bred opbakning omkring indførelse af et lignende softwarepatent-system i EU.

Er det fair?



Per: eller også har de ikke noget imod at deres ideer bruges sålænge det er af 'mening mand' der ikke har råd til købe / udvikle egne produkter / ideer?

og derfor kun går efter de 'rige' brugere som har pengepungen i orden, til enten at betale for brug af patentet, købe et produkt hvori der er lavet en aftale om brug af patentet, eller købe Microsofts produkter.



Per: eller også har de ikke noget imod at deres ideer bruges sålænge det er af 'mening mand' der ikke har råd til købe / udvikle egne produkter / ideer?

og derfor kun går efter de 'rige' brugere som har pengepungen i orden, til enten at betale for brug af patentet, købe et produkt hvori der er lavet en aftale om brug af patentet, eller købe Microsofts produkter.

Ikke desto mindre prøver de jo bevidst at sørge for at folk ikke ved hvad det er for patenter der krænkes - og på den måde sikrer de at Linux-udviklerne ikke har en jordisk chance for at fjerne den krænkende kode.



t