PHP programmør med speciale i Wordpress søges

Tags:    php wordpress

Hej Udvikleren-brugere

Jeg er medindehaver af en dansk Android blog (jeg ved ikke hvordan dette forum har det med eksterne links, så jeg udelader det fra denne post, selvom alle interesserede naturligvis er mere end velkomne til at få adressen på).

Vi er et snart ét år gammelt site, og vi er inspirerede af de store udenlandske tech-blogs - vi fokuserer dog udelukkende på Android platformen, og enheder til denne.

Vores site er bygget op omkring en Wordpress installation, hvor vi har tilkøbt et tema og nogle plugins. Temaet vi har købt, er dog stærkt modificeret i samarbejde med en programmør, der har været så venlig at hjælpe os med at tilpasse det, så vi nu mere eller mindre har et unikt design.

Problematikken er dog, at selve temaet stadig grunlæggende er bygget op omkring det købte tema, og det betyder at vi nu er låst fast i en række "hardcodede" ændringer, i et ellers meget dynamisk wordpress system.

Det er ikke hensigtsmæssigt, og vi ønsker derfor at opbygge et nyt "tema", baseret på det vi bruger nu, fra bunden.

Endvidere har vi store problemer, med en ordentlig integration af vores forum.

Jeg søger derfor en sparringspartner, der har tid og lyst til, at lægge timer i vores projekt. Bloggen er et "fritidsprojekt", forstået på den måde, at vi ingen indtægter har, og at skribenter, programmør og grafiker har arbejdet gratis.

Jeg har dog fuld forståelse for, at der skal være en form for gulerod for et projekt af den størrelse, om denne skal indbefatte reklame til dit private udviklerstudio, en procentvis deling af de sparsomme adsense indtægter i en periode eller et mindre kontant beløb, må vi finde ud af, når vi har snakket nærmere om opgaven og dine kompetencer.

Vi ønsker at bibeholde Wordpress som vores platform, og derfor skal du udover gode php-kundskaber, også være godt hjemme i Wordpress.

Er du bosiddende i Århus, er det et ekstra plus, da vi i så fald kan mødes og arbejde på siden i fællesskab.

Interesserede kan kontakte mig her i tråden, eller på rmp at ndroid dot dk.

Med Venlig Hilsen

Rasmus Max Petersen



t