Brugervenlige programmer

Tags:    diverse
Skrevet af Bruger #890 @ 31.03.2002
Brugervenlige programmer


Hvad er brugervenlighed?

Mange programmører opfatter det som et angreb på deres faglighed, når man begynder at snakke om brugervenlighed og design af interfaces. Brugervenlighed er ikke bare noget der er til for at genere programmører. Brugervenlighed er en absolut nødvendighed i moderne software. Brugervenlighed er blevet mere og mere vigtigt, efter at flere og flere er "almindelige" brugere har fået en computer. I gamle dage var det ikke så vigtigt da man havde specialuddannede medarbejdere til at håndtere computere. Men det nytter jo ikke at hele verdens befolkning, skal udddannes så de bruge et program. Programmer skal gerne være umiddelbart forståelige.


Brugervenligt design

Lad mig først slå fast at brugere og programmører opfatter ting fuldstændig anderledes. Folk har efterhånden lært nogle af programmørernes termer, men det er langt fra alle termer. Mange programmører finder en kommandoprompt ganske forståelig, og mange kan hurtigt betjene både en dos-prompt og en linux-box. Men en almindelig bruger vil løbe skrigende væk, hvis han/hun bliver præsenteret for en kommandoprompt. Så hvis det skal være brugervenligt skal det være menubaseret. Det at programmet er grafisk, er i sig selv ikke brugervenligt, men det kan det blive hvis man gør en indsats.


Et par enkle retningslinjer

Ikoner må ikke skulle udtales for at få meningen frem. Fx. ikke noget med at bruges kattepoter (paws) som ikon for pause. Ikoner må ikke være kulturelt betingede, fx. skal en amerikansk postkasse ikke være ikonet for e-mail, da det ikke giver nogen mening i EU. Ikoner må ikke være stødende eller ulækre. Ikoner bør ikke være animerede, det kan bruges, men ikke for tit. Det forstyrrer og tager computerkraft. Elementer der hænger sammen i en form, bør som hovedregel placeres tæt på hinanden eller inkapsles i en frame e.l. Frames kan også overdrives, og man bør blande de to metoder, så man ikke opnår en overdriven brug af den ene af metoderne. Hvis en label og et inputfelt som hører sammen, står langt fra hinanden, bør man på en eller anden måde markere at de hører sammen.


Brug af Wizards/Guider

Mange nyere programmer benytter sig af såkaldte wizard eller guides, de bruges primært til at guide en bruger gennem en svær process, som fx. opsætningen af et eller andet. Hvis man benytter sig af disse, bør man som et alternativ tilbyde erfarne brugere at det hurtigt kan springe den over, og sætte tingene op manuelt. I det hele taget er det en god idé at gøre det nemt, men samtidig lade erfarne brugere gøre tingene hurtigere og manuelt. Counter-Strike er et glimrende eksempe herpå. Man kan enten gøre tingene via menuerne, eller man kan kalde konsollen frem, og bruge den.


Brugerafprøvning

En af de gode måder at finde ud af om ens brugergræseflade er vellykket er at afprøve det på en bruger. Her gælder det om at finde en fra målgruppen. Det kan også godt være en god idé at finde en, der ikke ved noget som helst om computere, da sådan en person, endnu ikke er "ødelagt" af deres forhåndsviden. Lav en hurtig prototype, og lad dem gennemgå forskellige opgaver, mens man overvåger. Lad være med at hjælpe, mange brugerafprøvninger bliver ødelagt fordi instruktøren er alt for hjælpsom. Læg mærke til hvor de tøver, og deres problemer, tal evt. med dem bagefter om hvad de var i tvivl om. Og lyt til deres forbedringsforslag, det er jo trodsalt dem der skal bruge systemet.


Afrunding

Jeg vil lige sige at dette er min første tekst, og den derfor måske ikke er det bedste der er sket for verden. Men håber i fik noed ud af den.
Hvis du vil vide mere
Jakob Nielsens side - Dansk ekspert i brugervenlighed
Brugervenlige EDB programmer af Rolf Molich (Bog)



Hvad synes du om denne artikel? Giv din mening til kende ved at stemme via pilene til venstre og/eller lægge en kommentar herunder.

Del også gerne artiklen med dine Facebook venner:  

Kommentarer (5)

User
Bruger #2137 @ 23.01.03 13:33
Du breder dig rimeligvis ud over emnet og er god til at hive det umiddelbart vigtige frem (det er nemlig brugervenlighed at man i teskter der skal læses på skærmen, fatter sig i korthed ;)) og du giver samtidig et link til folk der vil gå dybere ind i emnet. Den endeste grund til at du ikke får fem er, at du godt kunne ha' bredt dig lidt mere, skrevet lidt mere; ganske enkelt fordi man er sulten efter mere, når man har læst din artikel!
User
Bruger #4055 @ 07.10.03 02:06
Du fik fire af mig. Dejlig artikel, men du måtte måske gerne være lidt mere uddybende.
Som programmør giver det i hvert fald lidt stof til eftertanke, hvilket jo er en god ting - også selvom jeg førhen har prøvet at inddrage brugervenlighed i mine applikationer.
User
Bruger #3353 @ 20.12.03 16:50
også 4 af mig. jeg er helt enig med de andre jeg blev helt ked af det da jeg så at den rigtig gode artikel var slut men du er god til at alligevel få meget ud af lidt!
User
Bruger #3353 @ 20.12.03 18:15
også 4 af mig. jeg er helt enig med de andre jeg blev helt ked af det da jeg så at den rigtig gode artikel var slut men du er god til at alligevel få meget ud af lidt!
User
Bruger #3353 @ 20.12.03 18:15
ups
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
t