Windows 7-lancering allerede i efteråret 2009?

Tags:    it-nyheder

<< < 12 > >>
En tidsplan for udviklingen af efterfølgeren til Windows Vista sætter udgivelsen til efteråret 2009.

Læs hele nyheden her: http://www.udvikleren.dk/Redirect.aspx?mode=version2&id=1901



Jeg tror at Microsoft ønsker at komme væk fra en udgivelsescyklus med meget stor intervaller, da det simpelhen er for risikabelt især forventingerne taget i betragtning. Så en OS X-lignende udgivelsescyklus er nok det der skal til.



Nu synes jeg, du skal falde lidt ned, og så snakker vi om det her som voksne mennesker :) Jeg synes generelt at se, at du ikke ved specielt meget om Linux og folk der bruger det, og at mange af dine udsagn må bunde i gætterier. Dette er forståeligt, da du jo ikke selv bruger systemet til dagligt, og dermed heller ikke har nogen forudsætninger for at have insider-viden. Men ikke desto mindre bliver jeg nødt til at fortælle dig, at du tager fejl på flere punkter - hvorom jeg godt kan forstå din kritik.

Jeg kritiserer kritikken af vista, og henviser til at man ikke ser samme kritik andre steder. Man ser ikke lige så stor kritik af linux som man ser hos windows. Hvorfor?

For det første er dette ikke korrekt, og faktisk meget langt fra sandheden. Dette indtryk må du have fået ud fra den meget Windows-fikserede nyhedsstrøm der kommer folk i møde, medmindre de bevidst opsøger andet - et resultat af Linux' fortsat begrænsede markedsandel.

Jeg kan forsikre dig for at Linux modtager daglig kritik fra alle vinkler - både fra Windows-folk og Linux-folk, som du er så glad for at dele folk op i. Noget kritik er brugbar og konstruktiv, mens andet er flame og meningsløs whine.

Som med enhver anden styresystems-diskution så er der to lejre, pro windows og pro linux. Begge lejre bekriger hinanden med arme og ben. Men ingen kan tåle kritikken af deres eget foretrukne system. Hvorfor skal man have den dobbeltmoral?

Verden er ikke sort/hvid. Hverken hos operativsystemer eller noget andet sted. Der er ingen grund til at dele folk op i lejre - udover selvfølgelig, at det er lettere at håndtere i hovedet, end at skulle holde styr på fem hundrede forskellige sub-grupper.

Det er rigtigt, at der et uvidst sted på midten kan trækkes en streg, der siger: Folk på denne side er generelt Windows-positive, og folk på den anden side er generelt Linux-positive. Det er også korrekt, at folk fra begge af disse lejre har kritikpunkter og grudges på og med sin modpart. Dette er naturligt og ganske normalt i alle sammenhænge, og har ikke så meget med dobbeltmoral at gøre.

Jeg er overbevist om at du placerer mig i Linux-lejren (jeg ville i hvert fald undre mig en del hvis du ikke gjorde), og jeg har ganske rigtigt også kritikpunkter ved Windows. Men det er ikke sådan at jeg nægter nogensinde at bruge det - jeg har en præference til noget andets fordel, der gør at jeg bruger dette "noget andet" til daglig, og anbefaler dem omkring mig at gøre det samme. Dette er ikke lig med at jeg hader Windows og forsager Microsoft og alle deres gerninger. Bevares, jeg har mine forbehold, men det har alle vel? Jeg sidder og skriver dette fra en Windows XP computer på min skole, i en pause i vores Datakundskabstime, hvor vi skal lære at andvende noget så trivielt som Powerpoint. Jeg har aldrig beklaget mig til skoleledelsen eller nogen anden over at jeg tvinges til at bruge Windows i undervisningen. De stiller system og programmer til rådighed for mig, når jeg skal bruge det, så jeg kan heller ikke brokke mig over selv at skulle punge ud til noget af det.

At foretrække noget frem for noget andet, er ikke ensbetydende med at man er software-vegetar helt og holdent. Jeg kan da godt finde på at fyre en joke af, når nogle af de andre får en blå skærm, om at det ikke ville ske på Linux - men det er god gammeldags, dansk sort humor. Det er der ingen der dør af. Og jeg ved jo godt selv, at man risikerer andre problemer af samme irritationsgrad, selv hvis man bruger Linux. Alt sammen en spøg i god mening. :)

Udover at kritiserer kritikken af windows (især vista) kritiserer jeg også folk der ikke kan tåle der findes personer der kan lide et bestemt system.

Jeg er helt enig i, at denne type personer kan være voldsomt irriterende og forstyrrende i det daglige. Jeg vil dog også gøre dig opmærksom på, at du med disse udtalelser, får dig selv udstillet som netop en af disse. Jeg er overbevist om at du er mere intelligent end som så - jeg håber bare at du for fremtiden vil formulere dig lidt mere medmenneskeligt og nede på jorden, end du hidtil har haft for vane. Der er ingen grund til at træde folk over tæerne, hvis det kan undgås. At man er uenige med dem er ikke grund nok.

Om linux-folkene vil det eller ej, så nære de fleste et ubegrundet microsoft had.

Er det noget du ved, eller er det noget du forestiller dig/tolker? For jeg har personligt nogle forbehold hvad angår Microsoft, og det kender jeg mange der har, men hver gang jeg giver udtryk for et sådant, leverer jeg også et argument og en begrundelse for mit standpunkt. Det er ikke mange jeg ser, føre en diskussion omkring dette, der ikke gør det. Derfor må jeg igen konkludere at du er fejlinformeret. Jeg ser naturligvis en del, både "Windows folk" og "Linux folk", flame hjerneløst imod den anden part, uden nogen grund whatsoever. Men disse tager jeg ikke med i ligningen, da de eksisterer i begge lejre. Jeg vil gerne have dig til at se ind i dig selv, efter at have læst dette indlæg til fulde, og finde ud af, om du ikke selv går med nogle ubegrundede negative følelser overfor Linux og folk der bruger det.

Og ja, jeg siger linux-folkene og windows folkene, for der findes ikke mange lindows folk!

Du vil blive overrasket over hvor mange Lindows folk der findes. Overalt hvor jeg færdes i Linux-regi støder jeg på stadigt flere vidt forskellige og til tider dybt kreative (/underlige) kombinationer af operativsystemer. Det er rigtig mange Linuxbrugere, der dualbooter mellem Linux og Windows, og måske en anden Linux også. Der findes også en del Linux/Mac brugere. Min skole har alle sine data på en række Linux-servere, som så bliver PXE-bootet til Windows XP og Mac OS X klienter. Indtil for et år siden kørte jeg med Windows XP og Ubuntu Linux i dualboot, på samme laptop, og så Linux på mine øvrige maskiner.

Hver eneste gang der kommer en nyhed fra microsoft, bliver det sablet ned af linux brugere, hvorfor?

"It is the ultimate principle of the universe: Every action creates an equal and opposing reaction"

Med dette mener jeg, at det er meget normalt, uanset hvad det handler om, at der både findes folk der er for, og folk der er imod, hvadsomhelst. At det ofte er Linuxbrugere der står ved roret når der skal kritiseres Microsoft-tiltag, er et logisk sammentræf der bunder i, at har man generelt noget imod Microsoft, bruger man ofte Linux istedet. Hver gang der er en Linuxnyhed som Microsoft-folk får nys om, bliver der også rakket ned højt og flot. Ganske normal adfærd, skønt det i begge tilfælde selvfølgelig er sørgeligt at 90% af kritikken er så ukonstruktiv at den kan smides direkte i skraldespanden.

Hver gang der kommer noget kritik af linux-folk og deres styresystem, synes de det er forkert og upassende, men de må gerne selv kritiserer alt og alle omkring sig, så længe de ikke bruger linux.

Jeg synes det er fundamentalt forkert at kritisere brugere af et system, istedet for at kritisere selve systemet. Det er ikke brugernes skyld at systemet/firmaet bag opfører sig som det gør, og det er således at gribe fat i problemet fra den forkerte ende at lange ud efter menneskene i bunden af hierakiet.

Bortset fra det, synes jeg netop dette udsagn er noget af det mest umodne jeg længe har set. Du bliver nødt til at forstå, at Linuxfolk og Windowsfolk begge er meget gode til at benægte alle sine egne fejl. Det har været en menneskelig egenskab siden stenalderen, og vi bliver nok desværre ikke fri for den foreløbig.

Windows er et glimrende styresystem til alle grupper. XP er og bliver forældet, Microsoft er ikke ude på at overtage verden, men, og ja jeg bruger linux folk igen, de fleste linux folk mener det modsatte!

Microsoft er ikke ude på at overtage verden, det er allerede lykkedes dem ;) (og hvis du ikke kan smile lidt af dét, så er hér en daler så du kan gå ned og købe dig en humor.)

Det kan rage Linux-only brugere en papand om XP er forældet. De har ingen interesse i at erklære et forældet system for værende tidssvarende. De eneste Linuxfolk jeg har set, der har en pro-XP holdning, har været dem der kører XP og Linux i dualboot - de synes ikke om den udvikling der er sket i Vista, og det er en ærlig sag, og en holdning der giver ekko også i Windows-only rækkerne. Folk er bange for udvikling og at komme videre, ikke mindst er folk bange for at give afsked med det gamle.

Som du nok har lagt mærke til, så kritiserer jeg gerne mennesker, ja det gør jeg. Og ikke kun indenfor dette emne, men alle emner, fordi mennesket er naivt, egoistisk og dumt, men ingen vil accepterer det!

Jeg accepterer det, men jeg har svært ved at acceptere nådesløs nedslagtning af folk der ikke har noget med det du har noget imod, at gøre. Bare fordi jeg bruger Linux, er jeg vel ikke ene og alene ansvarlig for de negative oplevelser du har haft med Linuxbrugere? Bare fordi Shafh bruger tables til sine websider er han da ikke den Mørke Fyrste bag alle websider i verden med forældet markup? Du bliver nødt til at gribe problemet ved roden, ellers opnår du intet, men gør en masse mennesker unødigt sure.



Per fik i grunden sagt alt (og mere til) hvad jeg gerne ville have sagt. Tilbage har jeg kun at sige at jeg er Lindows bruger og er meget glad for XP, men bestemt ikke for vista.

"XP er og bliver forældet"
Jeg har endnu ikke hørt, et for mig, godt argument for dette. Naturligvis skal ethvert styresystem vedligeholdes, opgrades og udvikles så det kan følge med tiden, men sådan er det også med vista, linux, osx, osv.
Jeg prøver ikke at starte en flamewar her, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre argumenterne for, ikke hvorfor vista er fremtiden (i ved jeg ikke er enig), men hvorfor XP hører fortiden til.



Indlæg senest redigeret d. 23.01.2008 13:32 af Bruger #4414
Super godt og meget velovervejet indlæg, Per. Jeg må dog erkende at jeg har en lille smule forståelse for det Nick siger. Jeg ved godt at jeg ikke er 100% objektiv, da de fleste herinde godt ved at jeg er glad for Windows, men jeg føler sgu at der er et overtal af folk der basher Microsoft i forhold til folk der basher det modsatte (som du selv er inde på er det tit Linux, men det kan i virkeligheden lige så godt være Mac OSX). Det kommer sig jo nok af at Microsoft og Windows er størst, og dermed er de også i stand til at pisse flest mennesker af, men det ændrer ikke på det faktum at det kan være irriterende for os som ikke føler for en "Linux skal dø, hil Bill Gates" diskussion hver dag.

De mennesker som Nick omtaler er dem der netop gider sådan en diskussion, gerne flere gange om dagen, bare de kan få lov til at ytre sig om kvaliteterne ved deres OS, samt endnu vigtigere: Manglen på samme ved Windows samt alle de forfærdelige ting Microsoft gør. Jeg lærte nogenlunde hurtigt at du, Per, ikke er en af dem - du har netop altid gode argumenter, og det synes jeg også når vi ikke er enige :). Der er bare alt for mange der synes det er vigtigere at blive hørt end at have noget at byde på, når det kommer til den uendelige debat om hvilket OS er bedst, og jeg synes virkelig at det er Anti-MS/Windows folkene der råber højest, og har gjort det i noget tid.

Mvh.

Kasper (TSW)



<< < 12 > >>
t