Gartner: Windows er ved at kollapse

Tags:    it-nyheder

<< < 12 > >>
Analytikere mener, Windows er dømt til undergang, hvis ikke der sker radikale ændringer.

Læs hele nyheden her: http://www.udvikleren.dk/Redirect.aspx?mode=version2&id=2094



Jeg kan udemærket se at det kan være nødvendigt at andre på det grndlæggende operativsystem, tingene udvikler sig jo, men folk er ligeglade med operativsystemet is sig selv, så længe det virker, det der er vigtigt er bruger interfaset, at tingene er at finde hvor de plejer at være, at motoderne for at udføre div. opgaver de samme og det er dette Microsoft tilsyneladende ikke forstår. At de så iøvrigt ikke har været istand til at lave et nyt operativsystem som op til forventningerne på andre punkter er en anden sag.

Kort og godt.
Naturligvis behøver vista ikke at kunne gøre på en 286'er, men jeg forventer at når jeg skifter fra xp til vista, forudsat at jeg har en computer der lever op til kravene, så kan jeg stadig finde rundt og skal ikke til at slås med en helt masse nyt gejl som jeg overhovedet ikke har brug for.
Nye featurer er udemærket, der skal naturligvis også ske en udvikling mht. brugerinterfaset, men man kan også gå til yderlighederne. Hvis folk vil have en masse gejl, fint, men så lad dem da for helvede selv slå det til. Præsenter dem evt. for valget under installationen, så er den skid slået og vi andre almindelig dødelig behøver ikke at bekymre os om det.



Felix, du misser tilsyneladende stadig pointen i Microsoft's eksistens: De er her for at tjene penge. De tjener ikke penge på dig der ønsker at forblive Windows XP bruger til den dag du dør. De tjener heller ikke penge på at vedligeholde Windows XP for evigt. De tjener penge på at producere nye versioner af deres software, og for at kalde noget for en ny version, må der nødvendigvis være nogle nyheder. En af de ting blev et fornyet interface, med mere lir. Om du kan lide det eller ej er for så vidt utroligt ligegyldigt - du kan blive på din XP maskine nogle flere år, eller du kan slå liret i Vista fra. Havde de ikke tilføjet noget lir, havde de fået endnu flere hug, af folk der ville beskylde dem for at stå stille, imens alles nye kæledægge, Apple, fik det ene "ih" og "åh" for deres OSX.

Og ja, de kunne naturligvis lave en on/off switch for hele det nye interface, men husk nu på at jo flere ting der skal kunne se ud og fungere som i "de gode gamle dage", jo mere kode skal der tilføjes for at dette skift kan lade sig gøre - er det ikke netop den slags bloat der her argumenteres for at Windows tynges af? Der snakkes om at legacy hardware ikke skal understøttes, men hvad med legacy users? Hvor længe skal et MS OS kunne se ud som Windows 2000 på kommando?

Når Microsoft designer et nyt interface, så føler jeg mig overbevist om at det er ud fra et ønske om bedre udseende og lettere arbejdsgange. At forvente at alle skal være enige i deres designbeslutninger er naturligvis naivt ud over alle grænser, og af samme årsag synes jeg at det er pjattet at du udlægger dine egne holdninger som en generel modstand imod Windows Vista. Husk nu på at brokkerøvene sjovt nok altid er dem man hører mest til - der ER altså også folk der godt kan lide at bruge Windows Vista, hvad end du vil være ved det eller ej :)

Mvh.

Kasper (TSW)



Du misser pointen med hvad jeg siger. Jeg siger ikke at man bare skal blive ved med at køre i samme rille og den eneste grund til at jeg har holdt fast i xp er at xp virker. Hvis vista havde været en positiv udvikling havde jeg naturligvis skiftet til vista.

Og hvorfor er det så lige at man skal bruge et super duper geforce en milliar exstreme gfx SUPER 37.5 til en milliard kroner for at kunne spille syvkabale? Jo se det er fordi at microsoft har gjort et dårligt stykke arbejde. Sådan er det bare og jeg har ingen forhåbninger om at vi nogensinde kan blive enige på det punkt.

Og jo, der er naturligvis folk der godt kan lide vista, men det behøver ikke at være fordi at vista er godt. Nogen ved ikke bedre, nogle er accepterer bare tingenes gang, og sjovt nok så er der utrolig mange mennesker der ikke ved bedre og flertallet har jo altid ret hvilket vil sige at jeg har uret, ok fair, jeg er ret ligeglad, jeg har sgu da stadig lov at sige min mening uden at blive klandret for det.

Så var der det faktum som jeg lagde ud med, nemlig at vista 64 bit tilsyneladende fungerer utrolig godt og hvis det er tilfældet så er det jo godt og man kan oven i købet bruge koden fra 32 bit versionen til 64 bit versionen også, så det er jo dobbelt så godt.

Så microsoft har tilsyneladende lavet et godt produkt, jeg siger bare at det ikke er 32 bit versionen.

"De er her for at tjene penge."
Skal det nu retfærdiggøre dårlige produkter? Det er sgu et mærkeligt argument. Naturligvis er de her for at tjene penge, men der findes et udtryk som heder kvalitet, og hvis det ikke er kvalitet de sender på markedet er det eneste der gør at folk rent faktisk bruger det, deres pseudo monopol, at det kommer med computeren/er preinstalleret, at man ikke kender andet, det spil man vil spille kan KUN køres under vista, osv. og det er bare ikke ok. Nogle af de punkter kan man diskutere om direkte er microsofts ansvar, men det er ikke det diskutionen handler om.


For at vende tilbage til udgangspunktet.

Er Microsoft ved at køre sig selv i sænk?
For at svare på det spørgsmål må man stille et nyt:
Er Microsofts flagskib, deres operativsystem, et godt produkt?
Og det er så her at jeg har sagt Nej/Ja.
Et andet spørgsmål man må stille er:
Er der et alternativ?
Og til det svarer jeg at, ja, det er der og det ja bliver størrer og størrer med tiden

Der efter kom jeg med min konklusion, menlig at hvis det fortsætter sådan her, så vil microsoft køre sig selv i sænk, i hvert fald når vi taler windows.

Dette er min konklusion, og den er måske ikke korrekt, men jeg er altså ikke synsk. Jeg kigger på fakta og på min egen erfaring og ud fra det drager jeg så en konklusion.

Enten har jeg været dårlig til at formulere mig eller også har du været ude af stand til at forstå mine argumenter.

Og så kalder du mig en brokkerøv, det var da pænt af dig, bortset fra at jeg overhovedet ikke brokker mig, jeg er færdig med Microsoft og så må de jo så lære at leve med det, hvilket jeg ikke tror er noget større problem for dem, men hvis jeg ikke er den eneste kan det jo godt gå hen og blive et problem.

Og som du ved kunne jeg fortsætte i hundrede år, men jeg er træt nu og gider ikke at miste min skønhedssøvn i et håbløst forsøg på at forklare hvad jeg mener er indlysende.


Så kort og godt.
I teorien kunne Microsoft godt være ved at gøre sig selv i sænk. Jeg mener der er belæg for "Gartners" udmelding, men jeg mener også at det er højst usandsynligt og at hvis det skulle ske bliver det næppe i min leve tid. Hvis der er nogen der har resourcer til rådighed, så er det Microsoft og det er endnu en grund til at undre sig over at der ikke har gjort det bedre.

Godnat.



Linux giver muligheden for at vælge, og det har jeg gjort jeg valgte Windows. Hvorfor tude over at alle ikke vælger windows? Eller er det motto kun gyldigt hvis man ikke vælger Windows?

Reelt er der jo intet alternativ til Windows hvis man vil leve af at lave software (jo måske for 1% af virksomhederne). Så hvis man vil sikre at man har et job inden for softwareudvikling, så er der faktisk ikke noget reelt alternativ til Windows, der er mange virksomheder og organisationer der har forsøgt at konvertere til Linux fordi en eller anden tåbe i deres it afdeling var fanatisk, det har kostet milliarder i uddannelse (for gæt hvad - folk kender windows), vedligeholdelse udvikling af nye applikationer osv. Samtidig med at de ikke ved om det operativsystem er købt eller solgt - de ved ikke om det biver kompileret stadig om et halvt år. Det er derfor man vælger Windows, ikke fordi det er super-duper, men fordi det er et kendt miljø, og man ved at Microsoft vil være i stand til at lave en ny version engang imellem.

Der er mange argumenter for hvorfor de ikke bare dropper alt bagudkompatibilitet - hvis de gjorde, ville de stadig blivet svinet af Linux fanatikerne fordi de nu har fjernet understøttelse af et godt gammel grafikkort man havde fået i konfirmationsgave i 1998. Det er som om man allerede har besluttet sig for at Microsoft ikke kan finde ud af at gøre noget rigtigt.





Hej Alle,

De kunne blot opdatere med en virtual machine, der tager sig af "outdated" materiale.

Med venlig hilsen
Ieet





Ieet, det jo faktisk det de altid har gjort, med deres 8bit og 16bit subsystem ;)

men Virtual machines til hardware, er ikke rart ;)



<< < 12 > >>
t